• usp-iconDag til dag levering
  • usp-iconFri fragt ved køb over 399 kr
  • usp-icon5 stjerner på Trustpilot
  • usp-iconDansk webshop - kun mærkevarer
  • usp-iconFå en gratis gave

Cook it - The Modern Haybox®

595,00 DKK 495,00 DKK

Her er en helt ny, smart og miljørigtig måde at lave mad på. Maden smager dejligt, og du sparer både på naturens ressourcer samtidigt med, at du sparer penge på familiens husholdningsbudget. Det er Klimaprojektleder Lene Wagner Hartmann, uddannet fra DTU, der har udviklet og designet den moderne høkasse, som kan revolutionere måden vi laver mad til hinanden på. 

Cook It - The Modern Haybox® er inspireret af gamle dages høkasser. Præcis ligesom dem din oldemor sikkert brugte flittig, når der skulle varm mad på bordet. Konceptet er lige så simpelt som det er genialt. Du tilbereder maden på komfuret ganske, som du plejer, men så snart retten er varmet op til kogepunktet, slukker du for komfuret og kommer gryden ned i din Cook it. Tilberedningen af maden fortsætter herefter med et minimalt varmetab og uden brug af anden energi. Efter passende tid vil maden være klar til servering.

Tilbered din mad med Cook it - naturen vil elske dig for det!

Cook it - The modern Haybox® består af et kraftigt stof (92 % bomuld og 8 % rayon) og et isolerende materiale, thinsulate, der har den højest mulige isoleringsevne, din ret holdes varm uden, du skal bruge el, gas eller andre energikilder. Der er naturligvis næsten udelukkende brugt bløde genbrugsmaterialer (83 %), så her er virkelig tale om et godt miljøvalg til dit køkken. Energibesparelsen ved anvendelsen af Cook it er målt og beregnet til mellem 25 % og 75% på den enkelte ret, afhængig af, hvor lang tid det ville have taget at koge retten færdig på komfuret, og om den skulle have et opkog.

Når gryden med kogende indhold sættes i Cook it falder temperaturen til 90-95 `C, afhængig af, hvor fuld gryden er. Dette skyldes, at Cook it skal varmes op. Cook it taber herefter 1`C pr ca. 7-8 minutter. Dette betyder, at langt de fleste retter bliver færdige, uden at rettes skal koges op igen. Samlet set vil en husstand på 2-4 personer typisk spare ca. 120kWh/år eller ca. 3 % af en typisk husstands samlede el-forbrug. Med en kWh pris på 2,00 kr er den årlige besparelse på ca. 240 kr. Der spares endvidere energi, fordi det ikke er nødvendigt at have en emhætte kørende, og derudover brænder din mad aldrig på ved korrekt brug af Cook it - The modern Haybox®

Mad i høkasse smager bedre og spare samtidig på energien, da det isolerende materiale holder på varmen uden brug af en ekstern energikilde.

Køkken-tips med Cook it

Madlavning med Cook It egner sig til alle retter, der skal koge mere end få minutter. Det gælder de fleste basisfødevarer som kartofler, ris, pasta, bønner, linser og sammenkogte retter af enhver slags. Du kan sætte kartoflerne, risene eller den sammenkogte ret over, når du kommer hjem fra arbejde, og derefter hente børn og handle ind. Når du kommer hjem igen, er maden færdig. Vupti.

Forsøg dig lidt frem, så maden bliver kogt præcist så meget, som du ønsker. Et par tommelfingerregler:

  • Madvarer med mange proteiner – fx større bønner og kød – skal som regel stå længere tid i Cook it, og eventuelt også have et opkog.
  • Kog grydens indhold op igen, og lad den stå lidt længere, hvis du synes, at indholdet skal have lidt mere.
  • Der skal være mindst et kilo af væske og fødevarer samlet i gryden, og retten skal have kogt et par minutter, ellers kommer der ikke nok varme med ind i Cook it.
  • Brug grydelapper, når du tager en gryde ud af Cook it. Gryden er varm!
  • Cook it reducerer energiforbrug og minimerer madspild, fordi maden ikke kan brænde på eller koge over.
  • Maden bliver normalt ikke overkogt af at stå lidt længere tid i Cook it.

Vaskeanvisning for Cook it

Stoffet, som Cook it er syet af, er en denim, der smitter af.

Ved håndvask i en balje og efterfølgende tørring på stativ, er afsmitningen begrænset.

Ved vask i maskine ved 30 *C og tørring i tumbler ved lav temperatur, bliver Cook it patineret og puffet lidt op.

  • På lager

Der er ikke skrevet nogen anmeldelser endnu.